Fra sælgere til storkøbere
I 1990’erne og 00’erne solgte vestlige centralbanker ud af deres guld; Norge solgte stort set det hele, mens Danmark beholdt sin beholdning på cirka 66,5 tons. Finanskrisen vendte billedet, og siden 2010 har centralbankerne som gruppe købt netto hvert eneste år. Efter 2022 er tempoet fordoblet, med Kina, Polen, Indien og Tyrkiet i front.
Hvorfor køber de?
Reservespredning er hovedmotivet: Mindre afhængighed af dollar og amerikanske statsobligationer. Sanktionerne mod Ruslands valutareserver i 2022 viste, at reserver i udenlandsk valuta kan fryses med et pennestrøg. Guld i egne bokse kan ikke. Dertil kommer inflationsbeskyttelse og den simple pointe, at guld ikke er nogens modpartsrisiko.
Effekten på prisen
Centralbankopkøb fjerner fysisk metal fra markedet i årevis, ofte permanent. Det strammer udbuddet og lægger en strukturel bund under prisen, som private investorer handler ovenpå. Analytikere tilskriver en betydelig del af prisstigningen siden 2022 netop centralbankernes efterspørgsel.
Og for din handel?
For sælgere betyder bunden, at nedture de seneste år er blevet købt op hurtigere end før. For købere betyder den, at "vente på et stort dyk" har været en dyr strategi. Ingen af delene er garantier, men det er den strukturelle baggrund, du handler i. Dagens priser står altid på guldpris-siden.