Spring til indhold
THORVALDS GULD

Juridisk

Cookiepolitik

thorvaldsguld.dk drives af Thorvalds Guld, CVR 46013875. Sitet fungerer uden cookies. Vi bruger cookies fra Google og Meta til at måle vores annoncer, og med "Accepter alle" også til personaliserede annoncer.

Senest opdateret: oktober 2026

1. Annoncecookies og dine to valg

Første gang du besøger sitet, beder vi dig vælge mellem "Accepter alle" og "Accepter kun nødvendige". Ved begge valg indlæser vi Google Ads-tagget og Meta Pixel. De sætter cookies (blandt andet _gcl_au fra Google og _fbp fra Meta), som fortæller Google og Meta, at du har besøgt sitet, og om du fx har booket en tid eller bestilt en Guldkuvert. Det bruger vi til at måle, hvilke annoncer der giver kunder, og hvad en annonce koster os. Google og Meta behandler oplysningerne efter deres egne politikker.

Vælger du "Accepter alle", må Google desuden bruge oplysningerne til personaliserede annoncer, så du kan få vist annoncer fra os, efter du har besøgt sitet. Vælger du "Accepter kun nødvendige", sender vi signalet "ingen personalisering" til Google, og oplysningerne bruges kun til måling.

Ved booking og bestilling sender vi ved begge valg også en konverteringshændelse til Meta fra vores egen server (Metas Conversions API). Den indeholder din e-mail og dit telefonnummer i hashet form, din IP-adresse og din browsertype, så annoncerne kan måles, selv hvis din browser blokerer Metas script.

Dit valg gemmes i browserens lokale lager (tg-consent), ikke i en cookie, så vi kan huske det næste gang. Du kan altid ændre valget via "Cookieindstillinger" nederst på siden. Ønsker du slet ingen cookies fra Google og Meta, kan du blokere tredjepartscookies i din browser; sitet virker uden dem.

2. Besøgsstatistik uden cookies

Vi tæller besøg med Umami, et open source-værktøj, der kører på vores egen server i EU. Det registrerer, hvilken side du ser, hvilken side du kom fra, din browser- og enhedstype og dit land. Din IP-adresse gemmes ikke, og der lægges intet i din browser: ingen cookies, ingen lokal lagring.

Tallene kan ikke føres tilbage til dig som person, og vi deler dem ikke med nogen. Vi bruger dem til at se, hvilke sider der hjælper vores kunder, og hvor sitet kan blive bedre.

3. Tredjeparts-indlejringer

Kontaktsiden og butikssiderne indlejrer kort fra Google Maps, så du kan se vej til butikkerne. Når kortet indlæses, kan Google sætte egne cookies efter Googles cookiepolitik. Ønsker du at undgå det, kan du lade være med at besøge de sider eller blokere tredjepartscookies i din browser.

4. Sådan styrer du cookies

Du ændrer dit valg via "Cookieindstillinger" nederst på alle sider. Du kan også slette og blokere cookies i din browsers indstillinger, herunder cookies fra Google og Meta. Da sitet ikke er afhængigt af cookies, mister du ingen funktionalitet ved at blokere dem.

5. Spørgsmål

Skriv til info@thorvaldsguld.dk, hvis du har spørgsmål til vores brug af cookies. Ændrer vores cookie-brug sig, opdaterer vi denne side og datoen øverst.